Første spadestik 2. november

Borgmester og udvalgsformand tog de første sten op af belægningen og satte områdefornyelsen i gang i Rådhusgade 2. november 2016

    Program for første spadestik:

    Kl. 16.30: Borgmester Thomas Andresen byder velkommen og taler

    Kl. 16.40: Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje taler

    Kl. 16.50: Direktøren for entreprenør Nørgaard Anlæg, Michael Nørgaard, taler

    Kl. 17.00: De første sten i belægningen tages op af borgmester og udvalgsformand

    Kl. 17.15: Kommunen serverer 100 håndmadder fra Delikatessen og øl/vand fra Nelson

    Alle var velkomne, da borgmester Thomas Andresen og formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje tog de første sten op af belægningen i Rådhusgade i Aabenraa og dermed satte områdefornyelsen i den sydlige del af midtbyen i gang.

    Aabenraa Kommune serverede 100 håndmadder fra Delikatessen og en øl eller vand fra Restaurant Nelson til de fremmødte efter først til mølle-princippet.

    Første etape af områdefornyelsen bliver altså Rådhusgade, og det er det sydlige fortov, der først skal lægges om. Det betyder, at der bliver lukket helt af for kørende trafik i Rådhusgade, men der er adgang til midtbyen ad andre veje. Man kan altså heller ikke parkere i Rådhusgade. Hvor man så kan parkere, vil blive afmærket tydeligt i gadebilledet.

    Entreprenøren skal have materialer og maskiner på Markedspladsen og lægger beslag på nogle p-pladser dér, men der vil stadig være plads til markedet om lørdagen.

    - Det er klart, at det bliver lidt mere besværligt at komme gennem Rådhusgade den kommende tid. Men entreprenøren gør alt for, at det skal blive så lidt besværligt som muligt. Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at det ikke går ud over julehandlen. Og jeg vil opfordre folk til trods vejarbejdet at tage ind til byen og støtte butikker og andre erhvervsdrivende i bymidten. Der er p-pladser nok til alle, og det bliver stadig muligt at gå gennem byen i almindeligt fodtøj, forudser programleder Anette Kold.

    Læs mere om omkørsels og parkeringsmuligheder her


    Facebook

    I kan følge projektet på Facebook her. 

    Sidst opdateret 17.03.2017

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa