Fredsegen genplantet på Søndertorv

2. marts blev Fredsegen genplantet på Søndertorv for at genskabe den historiske fortælling. Mange var mødt frem for at se det store egetræ blive plantet og Borgmester Thomas Andresen samt formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje, var til stede og sagde et par ord før og efter selve plantningen.

    Se videooptagelse fra træplantningen her

    I forbindelse med områdefornyelsen i den sydlige del af Aabenraa midtby, vendte Fredsegen torsdag d. 2. marts tilbage til Søndertorv for at genskabe den historiske fortælling. Egen er doneret af Stenbjerg Ejendomme A/S, og træet blev plantet af Nordisk Træflyt Aps i samarbejde med Nørgaard Anlæg.

    Søndertorv var indtil 1947 hjemsted for Fredsegen, der blev plantet som et mindesmærke over afslutningen på krigen mellem Tyskland og Frankrig fra 1870-1871. Det skulle mane imod krig og for fred. Flere fredsege blev dengang plantet i det tyske rige og dermed også i Sønderjylland, der var under preussisk styre fra 1864 til 1920. 

    Det historiske er et vigtigt element i Fremtidens Aabenraa, da Aabenraa har en hel særlig historie, som hører med i billedet af nu- og fremtidens Aabenraa.  At Fredsegen plantes nu, er også i god tråd med at Aabenraa i 2015-2018 er kulturarvskommune, hvor der sættes fokus på de bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.

    Du kan læse mere om Aabenraa som Kulturarvskommune her

    Under træet kommer der en rund bænk, hvor man vil kunne sætte sig under trækronen og følge med i pladsens liv. På kørebanen lægges granitbelægning, langs fortovene lægges  gul teglbelægning, på samme måde som i Rådhusgade og Søndergade. Det fremtidige Søndertorv vil generelt fremstå som en mere hel plads med bedre mulighed for udeservering.

    Du kan læse mere om områdefornyelse i Søndergade og Søndertorv her

    Sidst opdateret 13.10.2017

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa