Gå til hovedindhold

Gasværksvej

For at indfri ambitionerne om en attraktiv og bæredygtig bymidte med en effektiv trafikafvikling, ønskes den tunge- og gennemkørende trafik flyttet fra den mest centrale del af bymidten til Gasværksvej.

Indhold

    Principplan

    Principplan

    Vejsnit

    Vejsnit

    Første etape af Gasværkvej, byrumsinventar

    Første etape af Gasværkvej, byrumsinventar

    Første etape af Gasværksvej, vejstruktur

    Første etape af Gasværksvej, vejstruktur

      I dag fungerer H. P. Hanssens Gade som en primær vejforbindelse nord/syd gennem Aabenraa bymidte, både for gennemkørende trafik samt trafik til og fra havnen. Rutedata baseret på GPS oplysninger fra trafikanter indikerer, at 60-80% af trafikken på H. P. Hanssens Gade er gennemkørende trafik uden ærinde i bymidten. Med omkring 11.000 køretøjspassager pr. døgn (årsdøgnstrafik) er der et højt potentiale og effekt ved at flytte den gennemkørende trafik væk fra de bynære arealer ved H. P. Hanssens Gade.

      En omlægning af trafikken kræver en omdannelse og udvidelse af Gasværksvej, så der skabes en mere moderne og effektiv trafikåre. Det vil bidrage til et bedre flow og en sund balance i trafikken gennem bymidten. 

      De to første etaper af udvidelsen af Gasværksvej er gennemført. Første etape blev indviet i 2018 og førte vejen frem til krydset ved Cimbria-parken. Anden etape, der slutter ved Kilen, blev åbnet i december 2025.

      Der er igangsat undersøgelser af, hvordan de næste faser for omlægning og anlægsarbejde kan foregå. Der er f.eks. forhindringer ved placeringerne af en større pumpestation for Arwos og forskellige bygninger, som linjeføringen enten rammer eller kommer tæt på. Endelig er der nærhed til Sydhavnens arealer og kajanlæg.

      Undersøgelsen omfatter derfor en vurdering af, om det er muligt at føre trafikken via Opnørplads og få tilfredsstillende trafikaflastning af bymidten førend endelig beslutning om vejens sidste etaper afgøres. 

       

      Kontakt

      Koordinator

      Janni Kollerup Larsen (barsel)

      Fremtidens Aabenraa