Gå til hovedindhold

Nørreportkvarteret udsmykkes med gademøbler og kunst

Læs mere om Nørreportkvarteret i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Visualisering af Nørreportkvarteret

    Visualisering af Nørreportkvarteret

    Lampeinstallation og gademøbler

    Lampeinstallation og gademøbler

    Før og efter facaderenovering

    Før og efter facaderenovering

    Eksempel på facaderenovering og et gademøbel

    Efter facademaling

    Eksempel på et gademøbel og folie i tomme butiksvinduer

    Eksempel på et gademøbel og folie i tomme butiksvinduer

    Gademøbler og folie på butiksvinduer

    Gademøbler og foie på butiksvinduer

    Gavlmaleri af Kristian Vodder Svensson

    Gavlmaleri af Kristian Vodder Svensson

      Tiltag

      Med byrådets opbakning blev der etableret en pulje til støtte for maling af bygningsfacaderne i Nørreportkvarteret. Herved kunne ejere af ejendomme i den nordlige del af gågaden, søge om støtte til malerarbejde i forbindelse med renovering af bygningsfacaderne. Puljen blev oprettet for at understøtte områdets identitet og styrke oplevelsen af gågaden som købstadsgaden gennem et visuelt løft med historiske farver.

      I forbindelse med områdefornyelse i den nordlige del af gågaden har ejere og lejere haft mulighed for at ansøge om et gademøbel. Gademøblet består af en række forskellige elementer, som kan kombineres på forskellige måder afhængigt af placering og funktion. På den måde kan både siddemøbler, beplantning, udstilling og skiltning integreres i samme møbel. Med gademøblerne skabes der små opholdsområder og grønne åndehuller, der generelt gør gaden mere indbydende til ophold. Gademøblerne vil samtidig understørre en visuel sammenhæng, som giver en samlet og særlig identitet, der adskiller sig fra andre områder i byen.

      Som et særligt identitetsskabende element er der desuden hængt en lampeinstallation op på tværs af gågaden fra Ramsherred 13 til Ramsherred 18. Installationen består af forskellige lamper med ”retro-look” og skaber derved en helt særlig atmosfære i gågaden – ikke mindst i vinterhalvåret.

      Gavlen ved Ramsherred 13 blev i sommeren 2019 udsmykket med et værk, som er udarbejdet særligt til Nørreportkvarteret på baggrund af inputs fra områdets bydelsambassadører og Billedkunstrådet. Gavlen kan ses fra flere vinkler, når man bevæger sig gennem gågaden, og gavlmaleriet bliver på den måde et blikfang og et trækplaster for området.

      Fakta om Nørreportkvarteret

      Nørreportkvarteret strækker sig fra Nørretorv til Nørreport, og visionen er, at det skal være en indbydende og spændende opholdsgade. Samspillet mellem kvarterets smukke historiske bygninger, nye gademøbler og specialbutikker skal være med til at skabe en unik stemning. En helt ny bydel, der både er en naturlig forlængelse af byens gågademiljø, og som på samme tid skiller sig ud.

      Der vil løbende blive lagt information ind om de forskellige projekter her på hjemmesiden.
      Se nedenfor stemningsfilmen med visionen for Nørreportkvarteret.

      Gademanual for Nørreportkvarteret

      Gademanualen omhandler omdannelsen af selve gågaden, herunder facaderenoveringer, gademøbler og andre tiltag, der skal være med til at skabe liv og oplevelser i området.

      ​Læs gademanualen nedenfor i den orange boks.

      Læs Gademanualen

      Kontakt

      Koordinator

      Janni Kollerup Larsen

      Fremtidens Aabenraa

      E-mail: jkla@aabenraa.dk