Gå til hovedindhold

Markedspladsen

Markedspladsen er blevet et grønt og imødekommende byrum. Der er fortsat mulighed for parkering, marked og mange andre aktiviteter på pladsen.

Markedspladsen (2021). Dronefoto: Astrid Maria Rasmussen

Markedspladsen (2021). Dronefoto: Astrid Maria Rasmussen

Indhold

    Med forskønnelsen af Markedspladsen er der skabt en grøn og indbydende plads med opholdsmuligheder, plads til markeder, andre events og samtidigt er det stadigt muligt at parkere på pladsen i hverdagen.

    Forskønnelsen af Markedspladsen tager udgangspunkt i tidligere borgermøder samt inddragelse af områdets hovedinteressenter.

    Projektet danner med et enkelt og samlende hovedgreb rum for de forskellige ønsker, der er til pladsen. Det færdige projekt vil have en enkel, klar og stærk identitet og danne en naturlig ramme om en række væsentlige byaktiviteter og være et naturligt samlingssted i overgangen mellem havn og by, sagde Martin Krogh partner i arkitektfirmaet ADEPT, som sammen med Topotek 1 og Atkins udgør rådgiverteamet bag Områdefornyelse Syd. 

    Parkeringspladser

    I forslaget er der 44 parkeringspladser, hvilket svarer til to tredjedele af de pladser der tidligere var. Aabenraa Kommune fik i 2016 analyseret parkeringsforholdene i Aabenraa af konsulentfirmaet Via Trafik. Analysen viste, at der var et tilfredsstillende antal p-pladser, idet mindst 30 procent af pladserne er ledige i det mest belastede tidsrum.

    Med det nye forslag til Markedspladsen får vi en flot og imødekommende plads, som byder borgere og besøgende velkommen til Aabenraa bymidte og samtidig beholder vi mange af parkeringspladserne. Antallet af parkeringspladser vurderes at være acceptabelt når det nu kombineres med øget bykvalitet, siger Philip Tietje, formand for Vækstudvalget for Land og By.

    Byrum for alle aldersgrupper

    I løbet af processen var der et ønske om, at have leg på Markedspladsen. Dette er blevet indarbejdet i form af uformelle lege og ”hæng ud” miljøer målrettet byens unge, da der i mellemtiden er blevet anlagt en småbørnslegeplads i Genforeningshaven. Således henvender hele området sig til flere aldersgrupper. 

    Kontakt

    planlægger

    Linda Bonde

    Telefon: 2448 1823

    E-mail: lbon@aabenraa.dk